Kender du fænomenet mælkebøttebørn?

Mælkebøttebørn er mønsterbrydere. Børn, som er blevet massivt svigtet og forsømt i barndommen, men som alligevel har formået at komme hele igennem tilværelsen. De har brudt med den sociale arv og været i stand til at skabe sig et godt liv med nære relationer trods svært omsorgssvigt.

Navnet mælkebøttebørn kommer oprindeligt fra det norske løvetandsbørn, som bygger på denne plantes særlige evne til at vokse og blomstre under meget vanskelige forhold og til at spire igennem asfalt. En særlig modstandskraft, som i psykologiens verden ville kaldes for resiliens.

Mælkebøttebørn bliver også voksne. Og det, som kendetegner et mælkebøttebarn, er en stærk intuition og en modstandskraft overfor livet. I voksenalderen fremstår personen som en nem, behagelig og tilpasningsdygtig person, der gør ting og tjenester for andre, endda før de har haft tid og lejlighed til at bede om eller ønske sig det. Andre medmennesker er vigtige, og opmærksomhed og betænksomhed overfor andre har stor værdi for dem. Desværre bliver dette i længden en meget krævende og ensom livsstil.

Mælkebøttebørn skjuler ofte deres sande jeg for andre mennesker og holder konstant en facade op for deres omgivelser. Bag den rare og behagelige fremtoning føler de sig ofte ensomme, uelskede, udnyttede og svigtede. De har let ved at læse andres stemninger og humør. De bliver derfor ofte overdrevent involveret i andres bekymringer og sorger ”mod deres egen vilje”. De mærker, ser og opfatter ofte for meget af andres liv til, at det er godt og sundt for dem selv. De glemmer sig selv, deres egne behov og omsorg for sig selv.

Kunsten at overleve en dysfunktionel familie

Mange mælkebøttebørn synes, at der er noget galt med dem, fordi de er så intuitive, at de kan hente information fra deres medmennesker uden brug af ord. Dette er dog ikke tilfældet eller noget overnaturligt. Forklaringen skal findes i, at mælkebøttebørn allerede fra barnsben har lært ikke at stole på andres ord. I stedet har de været i stand til at få de oplysninger, de har haft brug for, alene ved at lytte nøje til, hvordan andre lyder, hvordan de ser ud, eller hvordan de opfører sig. De har haft deres ”antenner” ude for at opfange signaler. Det har givet dem en kontrol og dermed en måde at skabe tryghed på i utrygge rammer under de svære vilkår i opvæksten.

Voksne, som har lært sig denne særlige ”teknik” som børn, har let ved at fortsætte på samme måde i voksenlivet. Metaforen om ”antennebørn” og fortællingen om mælkebøttebørn virker ofte befriende. En ny måde at forstå sig selv på eller et redskab til, hvordan vi af egen fri vilje kan trække antennerne ind til fordel for at skabe tryghed via en ny og anderledes tilgang.

I psykoterapi er det muligt at gå ind og arbejde med fortidens svigt. Det betyder ikke, at der skal ændres ved historien – det, som er sket, kan der ikke laves om på. Derimod kan vi omprogrammere, hvordan vi forholder os både forståelses- og følelsesmæssigt til fortiden. Det kan sammenlignes med en modningsproces og en heling af barndommen, der finder sted i voksenlivet. Det giver en indre ro og fred at få styr på sin egen bagage og bidrager aktivt til både en selv og ens nære relationer.

Med ønsket om en rigtig god dag til dig,

 

Brian Carmohn Späth

Psykoterapeut MPF - Frederiksberg

 

OM PSYKOTERAPI - KLIK HER

BOOK TID - KLIK HER