Par holder i hånd ved vandet og den gode kommunikation

OBS! Desværre er der en fejl som vi arbejder på. Om parterapi klik venligst på linket her:

OM PARTERAPI- KLIK HER

Alvorlig sygdom i parforholdet

Når der opstår alvorlig sygdom i parforholdet, rammes begge parter og selve parforholdet. Hele det liv, man kendte, er vendt op og ned, og usikkerhed, angst, meningsløshed, tomhed, håbløshed og andre svære følelser kan præge hverdagen. Mange par fortæller, at de hurtigere bliver irriterede, vrede og frustrerede i deres kommunikation med hinanden. Sådanne livskriser er oftest svære at gå igennem alene.

En krise i parforholdet - når alvorlig sygdom rammer parforholdet

Desværre oplever mange par, at deres livspartner bliver alvorlig syg. Der findes mange sygdomme, der kan betyde, at et menneske ikke længere kan leve et normalt liv. Samtidig er det ofte stadig muligt at være i hjemmet, hvilket stiller høje krav til partneren og familien, der skal passe ind i den nye situation. Når du befinder dig midt i en livskrise, kan det være svært at finde og tilpasse dig de nye livsvilkår og den nye hverdag. Hvis det er tilfældet, at din partner er blevet alvorligt syg, skal du sørge for at få professionel hjælp, så du kan komme godt igennem den vanskelige periode uden at miste dig selv og dit parforhold.

 

Få hjælp til de svære følelser

Afhængigt af hvor syg din partner er, kan der være tale om parterapi, hvor I får bearbejdet de ting, som I gennemlever, så det gode forhold til hinanden bibeholdes. Alternativt er individuel terapi en mulighed, hvor du selv få hjælp til at håndtere de svære følelser, som følger med som pårørende.

 

Er du der for mig?

Én ting er at sige, at du vil passe på din syge partner, og en anden ting er rent faktisk at gøre det. Det kan være svært at forestille sig, hvad det indebærer. Hvis det for eksempel er en sygdom, som rammer bevægeligheden, kan det betyde, at jeres hjem skal laves om, således at det passer til en person, der er blevet begrænset i sin førlighed. Din partner kan også være ramt af en svær depression, som gør det vanskeligt for jer at opretholde jeres sociale liv. Din partner skal komme sig, hvilket måske kommer til udtryk i hverdagen med et stort søvnbehov, manglende energiniveau og samtidig et behov for ekstra ro omkring sig.

 

Krisen kræver tålmodighed

Selvom det ikke er en livstruende sygdom, vil det kræve tålmodighed og stor viden for at kunne fungere som støtte og hjælp for din partner. Det er muligt, at du selv derefter, eller midt i al dette, har brug for terapi for at kunne håndtere den nye hverdag på en god måde. Det er ikke ualmindeligt, at en mand eller kvinde, der ønsker at tage sig af deres syge partner, tynges af skyldfølelse over ikke at være i stand til at gøre dette uden at blive irriteret, vred og i dyb sorg. 

 

Nye og gamle problemer i parforholdet

Selvom den person, der er syg, ændrer sig, forsvinder tidligere uoverensstemmelser og konflikter ikke. Alvorlig sygdom i parforholdet sætter kærligheden på prøve og under et massivt pres. Når vi på denne måde presses og fratages muligheden for at gøre de ting, der normalt lader os op sammen, så forsvinder balancen mellem de krav, der er til os selv, og de ressourcer, vi har. Når det sker, kan vi opleve frustration, stress, tristhed og håbløshed. Vi begynder at blive mere irritable og går hinanden mere og mere på nerverne.

 

Kom styrket gennem krisen

Risikoen for at gå fra hinanden eller blive skilt stiger. Her bliver det vigtigt, hvordan vi tidligere har tacklet svære perioder i livet sammen. Samtidig forsvinder dine andre problemer ikke, og dette kan føre til en virkelig vanskelig situation, hvor I skændes og føler vrede skiftevis mod sygdommen  og skiftevis mod hinanden. I sidste ende bliver det svært at se, hvad der er det egentlige problem, og så har I måske brug for en uafhængig tredjepart, der hjælper jer godt igennem den svære tid.

 

Et nyt parforhold efter livstruende eller alvorlig sygdom i parforholdet

En ny livssituation kræver på en måde et ”nyt forhold”. I er ofte nødt til at bevæge jer væk fra ideen om, at alt vil blive, som det var før, for sådan går det sjældent. Selvom din partner ikke har en livstruende sygdom, vil en alvorlig sygdom betyde, at jeres forhold har forandret sig, og derfor skal de nye forudsætninger og vilkår for jeres forhold bearbejdes. Som parterapeut hjælper jeg med at skabe et overblik over, hvor problemerne er, og hvor I kan sætte ind og få det bedste ud af den svære sygdomssituation og de nye livsvilkår.

Få hjælp hos mandlig parterapeut på Frederiksberg centralt i København. Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Jeg kan kontaktes på 22 14 16 75 eller på mail på kontakt@tidtilforandringer.dk.

 

Pas på dig selv og dit parforhold,

 

Brian Carmohn Späth

Psykoterapeut MPF

 

OM PARTERAPI- KLIK HER

BOOK TID - KLIK HER