Livskrise
Hvad er en livskrise?
Livskriser kan opstå af mange forskellige grunde og er forskellige fra menneske til menneske. Det er ikke muligt at leve et helt liv uden livskriser, og krisen tvinger dig til at stoppe op. Den kan være forbundet med megen tomhed, forvirring, håbløshed, tristhed og er en svær omstillingsproces.
Du befinder dig i en krisetilstand, når din livssituation ændres radikalt, således at dine indlærte erfaringer og reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at kunne forstå og beherske den aktuelle situation.
Livskriser kommer som regel pludseligt og ud af den blå luft. Andre livskriser kan udløses af noget, som du har levet med i lang tid. Reaktionerne på en krise, og hvor lang tid det tager at komme ud af den, er individuelle. Mange mennesker har brug for støtte og hjælp for at komme igennem og godt videre i livet.
Begivenheder, der kan udløse en livskrise:
- Sygdom
- Skilsmisse
- Runde fødselsdage
- Dødsfald
- Fyring & arbejdsløshed
- Forandringer i kroppen
- Børn, der flytter hjemmefra.
Hvordan håndterer jeg krisen?
En krise er også et vendepunkt, hvor du får mulighed for personlig udvikling og vækst. Tidligere erfaringer og oplevelser påvirker, hvordan du håndterer din krise. Hvis du finder ud af, at du har svært ved at komme videre i livet, kan terapi være det rigtige for dig.
Behandling af livskrise på Frederiksberg:
Samtaleterapi kan hjælpe dig hurtigere og mere sikkert gennem den krise, du befinder dig i. Du kan få bearbejdet de svære følelser, der altid følger i kølvandet på krisen, tabet og sorgen. Du kan få hjælp til at vende alle dine spørgsmål om livet, som kommer op omkring dit liv i overgangen til den nye livsfase. Finde fodfæstet, glæden ved livet igen, og sæt dig nye mål for din fremtid.
Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Jeg kan kontaktes på 22 14 16 75 eller på mail på kontakt@tidtilforandringer.dk