Terapilokale hos psykoterapeut Tid Til Forandringer på Frederiksberg

Psykoterapeut MPF Frederiksberg

 

Et spørgsmål, der ofte går igen, er følgende: Hvad består forskellen mellem en psykolog og en psykoterapeut i?  Psykoterapeut MPF Frederiksberg

Faktisk er det svært at adskille de to beskæftigelser, eftersom psykoterapeuter og psykologer er tæt beslægtede.

Begge fag beskæftiger sig med individets mentale sundhed. I begge situationer hjælper de personen frem mod en bedre psykisk trivsel og forståelse af sig selv.

Forskelle er der dog også. Det vil jeg med denne tekst gerne pege på, så du eventuelt kan blive klædt på til at finde frem til den behandler og den behandling, som passer dig bedst. Det er mit håb, at du her på siden finder frem til det, du søger.

 

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut

Det er ikke ligetil at erfare. Det er selvsagt to forskellige professioner og deraf titler. I Danmark er der faktisk ikke nogen regler for, hvem der kan og må udbyde psykoterapi, hvorfor mange faggrupper eksisterer; faggrupper, der anvender psykologiske arbejdsmetoder.

Alene af den grund kan det anbefales, at du sætter sig ind i, hvilken baggrund den psykolog eller psykoterapeut, du vælger, har.

 

Hvad er en psykoterapeut?

Er man psykoterapeut, tages der udgangspunkt i en samtale, hvorigennem man søger dels at identificere og dels bearbejde tanker og følelser, handlinger, hændelser og mønstre, som ligger til grund for et problem for den enkelte person/klienten. At være psykoterapeut er et erhverv, men det er ikke en beskyttet titel, hvorfor nedenstående beskrivelse alene gælder de psykoterapeuter, der er blevet godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, og som af den grund kan kalde sig for Psykoterapeut MPF, en beskyttet titel.

Psykoterapeut MPF adskiller sig fra psykologer på særligt tre områder:

  • Psykoterapeuter har i deres uddannelse gennemgået supervision, egenterapi og personlig udvikling.
  • Psykoterapeuter har taget en fireårig uddannelse fra et psykoterapeutisk uddannelsessted.
  • Uddannelsen varer fire år og kræver egenbetaling i størrelsesordenen kr. 350.000.

Herunder er det gældende, at en psykoterapeuts vigtigste værktøj er hans eller hendes egen person. Derfor er det vigtigt og endog et krav fra uddannelsens side, at man som psykoterapeut har trænet de psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metoder i praksis og mærket dem på egen krop, så man ad den vej har tilegnet sig praktisk og nær viden.

Det har sådan fat, at mange vælger uddannelsen som psykoterapeut med henblik på at ernære sig som selvstændigt erhvervsdrivende med praksis/klinik.

Nogle vælger at gå den vej ganske simpelt for at videreudvikle færdigheden inden for dette felt. På den baggrund vil det være rigtigt at se uddannelsen som en efteruddannelse, som mange psykologer, læger, psykiatere, lærere, pædagoger, jordemødre samt sygeplejersker tager fat i i en styrkelse af den faglige profil.

Psykoterapeuter uddannes ikke til at mestre svære sindslidelser, ligesom det ikke bliver dem muligt at stille kliniske diagnoser.

Det, psykoterapeuter uddannes til, og er stærke i, er at kunne hjælpe mennesker videre frem, mennesker med psykiske og/eller personlige udfordringer. Det kan være elementer som sorg, kriser, stress, angst, depression.

Det er vigtigt at vide, at psykoterapeuter ikke uddannes til at kunne håndtere svære psykiske lidelser. Af den årsag er det typisk, at psykoterapeuter samarbejder med både psykiatere, psykologer og andre fra lignende fagfællesskaber.

 

OM PSYKOTERAPI - KLIK HER

Psykolog

Psykologer tager også udgangspunkt i samtalen, men er uddannet til at vurdere og stille en diagnose på psykiske sygdomme. Det er en stor forskel, de to faggrupper imellem.

Psykologen har en universitetsuddannelse i psykologi og eventuelt specialer inden for én eller flere psykologiske retninger. Vægten i psykologuddannelsen er overvejende på psykologiske teorier og metoder. En autorisation som psykolog – som bl.a. fordrer supervision – kan tidligst opnås to år efter afsluttet kandidatuddannelse.

Afsættet er derfor mere psykisk/mentalt funderet.

Psykologer kan – i modsætning til psykiateren – ikke udskrive medicin til patienten. Selve uddannelsen til psykolog indeholder ikke et krav om egenterapi, men det gør specialistdelen; dvs. hvis en psykolog videreuddanner sig til specialist i psykoterapiså er der et krav om 80 timers egenterapi. 

Psykiater

Psykiatere er læger med en specialuddannelse i psykiatri. Mange er specialiserede inden for et særligt område af psykiske sygdomme, og en del psykiatere benytter også psykoterapeutiske metoder i deres samtaler med patienterne.

Modsat psykoterapeuter og psykologer kan psykiatere udskrive medicin til patienten. Derfor arbejder psykiatere ofte med personer med svære psykiske lidelser som for eksempel skizofreni, psykoser og personlighedsforstyrrelser, hvor medicinsk behandling er nødvendig.

Psykiatere kan bl.a. tage en efteruddannelse i psykoterapi.

 

Psykoterapeut MPF Frederiksberg

Jeg håber at du er blevet klogere på forskellen på de to faggrupper.

Du er altid meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Jeg har klinik på Frederiksberg, hvilket giver dig mulighed for sessioner hos en psykoterapeut centralt i København.

 

Med ønsket om en rigtig god dag til dig,

 

Brian Carmohn Späth

Psykoterapeut MPF - Frederiksberg

 

BOOK TID - KLIK HER